Materialevalg

Lærketræ

Sibirisk lærketræ er en langsomt voksende træsort med gode vejrbestandige egenskaber. Træet har en lys og indbydende fremtoning, der sammen med linolien understreger det nordiske design. Med regelmæssig overfladebehandling kan træet holde i mange år. Træet er ligeledes
meget slidstærkt, hvilket er påkrævet med mange børns leg hver dag.

Robiniatræ

Robiniatræet produceres i Centraleuropa. Robiniatræet er med dets enestående holdbarhed og skæve stammer perfekt til naturlegeredskaber. Stammerne er afbarket, og splinten er afslebet, således at stammerne er ren kernetræ. Dette gør, at der er et minimum af vedligehold. Robiniatræet har en længere levetid i jordkontakt end eksempelvis egetræ.

Rustfri stål AISI 304

Rustfri stål sikrer, at legeredskabet ikke efter en årrække skændes af rustne beslag. Rustfri stål giver også et indtryk af kvalitet.

Taifuntov

Taifuntov er udviklet til kranarbejde og fiskeindustrien. Tovet er opbygget af et Polypropylentov med 6 stålwirer i tovets kerne. Det giver et meget slidstærkt tov, der er sikret mod hærværk i form af gennemskæring.

Netsamlinger

Netsamlingerne er Polyfix plastsamlinger til kryds- og T-samlinger. Overgang mellem tov og træ udføres med aluminiumslåse, der bruges i kranindustrien.

Linolie

Linolie er et naturprodukt, der giver en optimal beskyttelse af træet, og som er nem at vedligeholde. Linolie indeholder fungicider, der beskytter mod skimmelsvamp.